En ny reguleringsbølge ruller ind over Europa. Det europæiske luftfartssikkerhedsagentur (EASA) har netop sendt et lovforslag i høring, som truer med at trække tæppet væk under den populære 250-grams klasse. Spørgsmålet er nu, hvordan Trafikstyrelsen vil implementere de nye krav i Danmark, og hvad det betyder for fremtidens droneflyvning.
Af Steen Marcussen/Dronesmart
I årevis har vægtgrænsen på 250 gram været den hellige gral for både droneproducenter og hobbyflyvere. At holde sig under denne magiske grænse har betydet frihed: Ingen krav om omstændelige onlinetest, intet lovpligtigt Direct Remote ID (fjernidentifikation) i den helt frie ende, og minimalt bureaukrati. Det har skabt en guldalder for ultra-lette fotodroner, som har givet alle adgang til fantastiske luftfotos uden at skulle kæmpe med tunge regelsæt.
Men de glade amatørdage under radaren synger på sidste vers. EASA har med sit nye høringsdokument, NPA 2026-103, sat kursen mod en markant stramning. Forslaget, der udspringer af EU-Kommissionens skærpede fokus på at dæmme op for uautoriserede flyvninger nær lufthavne og kritisk infrastruktur, vil sænke grænsen for fuld regulering fra 250 gram helt ned til 100 gram.
Endvidere har Trafikstyrelsen også netop sendt et høringsforslag til ny dronebekendtgørelse ud, se infoboks nederst i artiklen. Hvordan EASA og TS får dette koordineret tidsmæssigt, står i skrivende stund hen i det uvisse men skal nok ses som en national forløber for EASA-stramningen, ligesom i UK.
Slut med den regelfrie zone for Mini-droner
Hvis forslaget stemmes igennem i EU – hvilket meget tyder på – står Trafikstyrelsen over for at skulle håndhæve et markant anderledes drone-landskab i Danmark.
For ejere af populære minidroner som DJI Mini-serien eller den ultralette DJI Neo, vil fremtiden byde på tre ufravigelige krav:
- Obligatorisk registrering: Alle droner over 100 gram med et kamera skal registreres, og operatørnummeret skal påsættes dronen.
- Krav om dronetegn: Det bliver slut med at pakke en minidrone ud af kassen og flyve med det samme. Operatører skal fremover bestå en basal teoriprøve online.
- Direct Remote ID (DRI): Dronen skal aktivt og i realtid udsende data om sin position, højde og operatørens ID. Det betyder, at ældre minidroner uden indbygget DRI-hardware enten skal eftermonteres med eksterne moduler eller gøres ulovlige.
EU kigger her mod lande som Storbritannien og Japan, der allerede har indført den lavere 100-grams grænse med henblik på at give myndighederne fuldt overblik over, hvem der reelt befinder sig i luftrummet.
To forskellige verdener: Professionelle vs. Hobbyister
NPA 2026-103 er dog ikke kun en mavepuster. Mens hobbyfolket må indstille sig på mere administration, forsøger EASA og de nationale luftfartsmyndigheder reelt at række en hånd ud til den professionelle erhvervsdel i den Specifikke kategori.
Strategien lægger op til at gøre komplekse, erhvervsmæssige operationer – såsom inspektioner uden for synsvidde (BVLOS) – væsentligt nemmere. Ved at udvide Standardscenarierne (STS) og flytte en del af sikkerhedsvurderingen over på droneproducenterne i stedet for den enkelte operatør, vil man fjerne de tunge og langsommelige SORA-processer.
Det tegner et billede af en fremtid, hvor luftrummet strømlines: Professionelle får hurtigere grønt lys til avanceret arbejde, mens privatpersoner med minidroner hives ind i nøjagtig de samme rammer, som hidtil har gældt for de større droner.
Hvornår rammer de nye regler Danmark?
Selvom signalerne fra Bruxelles er krystalklare, skal du ikke gemme minidronen væk i skuffen lige foreløbig. NPA 2026-103 er det første officielle skridt i en langstrakt proces. Forslaget skal igennem grundige høringsfaser og politiske forhandlinger, før Trafikstyrelsen kan udstikke de endelige danske retningslinjer.
Efter den nuværende tidsplan forventes de første stramninger tidligst at træde i kraft i midten af 2028, og overgangsperioden vil strække sig helt frem til 2031, før det nye regelsæt er fuldt udrullet i EU. Dog vil en ny dansk dronebekendtgørelse som dækker EASA-stramningerne allerede kunne træde i kraft 1. januar 2027.
Ny dronebekendtgørelse i høring slut juni 2026
Trafikstyrelsen har her i juni udsendt udkast til ny dronebekendtgørelse i offentlig høring. Høringsfristen er den 21.08.2026.
Høringsbrevet indledes af Trafikstyrelsen med:
“Formålet med at udstede en ny dronebekendtgørelse er først og fremmest at indføre et nationalt krav for alle droner over 250 g om at flyve med fjernidentifikationssystem (remote-ID) aktiveret overalt i Danmark samt at indføre et flyveforbud for droner under 250 gram med en eller flere sensorer i flyvesikringskritiske og sikringskritiske dronezoner, hvis de ikke har fjernidentifikationssystem.
Indførelsen af disse bestemmelser kommer på baggrund af et samfundsbillede, hvor en generel udvikling af droner og den aktuelle geopolitiske situation nødvendiggør en skærpelse af dronereglerne for at opretholde luftfartssikkerheden.”Eksempler på væsentlige punkter i ændringsforslaget:
Droner på mindst 250 gram skal flyve med direkte fjernidentifikationssystem aktiveret overalt i Danmark, med undtagelse af modelfly, der flyves på modelflyvepladser eller til stævner og konkurrencer (jf. § 4). Kravet gælder både for civil luftfart og statsluftfart. Kravet indføres mhp. at kunne sikre identifikation af droner og droneoperatører
Muligheden for at overflyve ejendomme, der anvendes til beboelsesformål, når der flyves i mindst 100 meters højde med mindst 5 m/s på vej til dronens bestemmelsessted, udgår (ophævelsen af § 19, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1649 af d. 20. maj 2025). Trafikstyrelsen har vurderet, at bestemmelsen ikke anvendes efter hensigten og at bestemmelsen medfører gener, som hindrer privatlivets fred. Derfor ophæves bestemmelsen.Trafikstyrelsens udkast til ny dronebekendtgørelse som foreslås sat i kraft 1. januar 2027 kan findes her.
Retningen er sat. Fremtiden for minidroner under 250 gram bliver tæt overvåget, digitalt registreret og underlagt fuld kontrol. Guldalderen for den bekymringsfrie “legetøjsflyvning” er reelt ved at være forbi.